Græsk fetaost

Bakken på 200 gram koster 19,95 kr. hos Rema 1000, svarende til 99,75 kr. pr. kilo. Det er en græsk fetaost fra mærket Thessalia, opkaldt efter regionen Thessalien i det centrale Grækenland, som er et af de historiske hovedområder for fetaproduktion.

Ingredienslisten er kort og klassisk: pasteuriseret fåremælk, pasteuriseret gedemælk, mælkesyrekultur, salt og mikrobiel osteløbe. Kombinationen af fåre- og gedemælk — ikke komælk — er selve definitionen på ægte feta: betegnelsen 'Feta' er en beskyttet oprindelsesbetegnelse (PDO) under EU-lovgivningen, som kun må bruges om ost fremstillet i bestemte græske regioner af fåre- og/eller gedemælk. En ost lavet på komælk må derfor ikke lovligt kaldes feta i EU.

Næringsindholdet pr. 100 gram: 1.078 kJ/260 kcal, 22 gram fedt (heraf 16 gram mættede fedtsyrer), under 0,5 gram kulhydrat, 15 gram protein og 2,4 gram salt. Det høje saltindhold er karakteristisk for feta, som traditionelt opbevares og modnes i saltlage — det er en del af selve konserverings- og modningsprocessen, ikke en unødvendig tilsætning.

Osten bruges typisk knust eller skåret i tern til græsk salat, bagt i ovnretter med grøntsager, eller smuldret over pasta og pitabrød. Den kraftige, salte smag betyder, at man normalt bruger mindre feta pr. portion end for eksempel en mildere hvid ost.

Navnet Thessalia henviser til Thessalien, en region i det centrale Grækenland, som historisk har været et af landets vigtigste områder for fåre- og gedeopdræt. Det er værd at bemærke, at selve mærkenavnet ikke i sig selv er en juridisk garanti for oprindelse — det er PDO-mærkningen og ingredienslisten, der bærer den regulatoriske vægt.

Opbevaringsmæssigt holder feta sig bedst på køl og gerne dækket af sin egen lage — det er lagen, der holder osten fugtig og forlænger holdbarheden efter anbrud. En bakke som denne bør bruges inden for kort tid, når pakken først er åbnet. Kiloprisen på 99,75 kr. placerer fetaosten i den dyrere ende sammenlignet med almindelige danske hvide oste, hvilket hænger sammen med råvaren og den beskyttede betegnelse.

I modsætning til mange andre hvide oste, der sælges i skiver eller blokke til direkte spisning, er feta først og fremmest tænkt som en ingrediens i madlavning — knust over salater, bagt i ovnretter eller smuldret i tærter — snarere end en ost, man spiser alene på en osteanretning. Det hænger sammen med både saltindholdet og den smuldrende konsistens, som gør den mindre velegnet til at skære i pæne skiver.

Ud over de klassiske retter kan feta også bruges som en simpel tilbehør til grillmad, hvor den skæres i tern og drysses med olivenolie og oregano, eller bages hel i en form med tomater og krydderurter til en hurtig ovnret.

Fetaost holder sig generelt længere uåbnet end mange andre friske oste, netop fordi salt- og lageopbevaringen fungerer konserverende — det er en del af, hvorfor feta historisk har været en praktisk holdbar ost i varmere klimaer uden køling, selv om denne bakke naturligvis skal opbevares på køl som anbefalet på emballagen.