Mascarpone

Prisen afspejler både det høje fedtindhold (min. 80 % i tørstof) og selve fremstillingsmetoden, hvor frisk fløde koaguleres med citronsyre uden osteløbe eller lang modning. Det er en hurtigere proces end for eksempel hårde oste, men råvaren – fløde med højt fedtindhold – er i sig selv en dyrere mælkebestanddel end den skummetmælk, mange flødeoste delvist er lavet på.

Det italienske mejeri Ambrosi er en etableret producent af mascarpone, og importvaren afspejler også transport fra Italien i prisen.

Fremstillingen starter med opvarmet fløde, hvortil der tilsættes en syre – her citronsyre – som får mælkeproteinerne til at koagulere. Det adskiller mascarpone fra traditionel ostefremstilling, der bruger osteløbe (enzymer) til at koagulere mælken, og gør mascarpone til det, der kaldes en frisk, ikke-modnet ost.

Det er også grunden til, at mascarpone spises meget kort tid efter fremstilling og ikke lagres som hårde oste, der udvikler smag over måneder eller år.

Klassisk bruges mascarpone til tiramisu, rørt sammen med æggeblommer og sukker til en luftig creme mellem lag af kaffedyppet kiks. Den fungerer også fremragende i varme pastasaucer, hvor den smelter til en cremet konsistens uden at skille, eller som base for en hurtig cheesecake uden bagning.

Til dessert kan den simpelthen røres med lidt honning eller sukker og serveres med friske bær – en hurtig ret, der udnytter den naturlige cremethed uden at kræve piskning.