Kefir vanilje

Flasken på 1 liter koster 20,20 kr. hos Rema 1000, svarende til 20,20 kr. pr. liter. Produktet kommer fra Arla, det dansk-svenske mejerikooperativ, under serien Cultura, som er mærkets linje af syrnede mælkeprodukter med tilsatte, levende bakteriekulturer — og denne udgave er desuden laktosefri, tydeligt mærket på emballagen.

Kefir adskiller sig fra almindelig yoghurt ved, at den traditionelt gæres med en blanding af mælkesyrebakterier OG gær, ikke kun mælkesyrebakterier alene. Det ses også i ingredienslisten her: ud over MÆLK og mælkesyrekultur indeholder produktet også gær — en detalje, mange overser, men som er selve definitionen på kefir frem for yoghurt. Resten af ingredienslisten består af vand (6,9 %), som gør drikken tyndere end en almindelig yoghurt, druejuicekoncentrat og vaniljekorn til sødme og smag, majsstivelse og pektin som fortykningsmidler, samt citronsaft. Til sidst er der tilsat laktaseenzym — det enzym, der nedbryder mælkesukkeret (laktose) til de simple sukkerarter glukose og galaktose, hvilket er selve teknikken bag "laktosefri" mejeriprodukter. Det er altså ikke mælken, der er anderledes, men sukkerarten i den, der er forbehandlet.

Næringsindholdet pr. 100 gram/ml: 245 kJ/58 kcal, 2,3 gram fedt (heraf 1,4 gram mættede fedtsyrer), 5,3 gram kulhydrat, heraf 5,0 gram sukkerarter, og 3,1 gram protein. Sukkerindholdet på 5,0 gram pr. 100 gram stammer både fra laktosen, der efter enzymbehandlingen fremstår som glukose og galaktose, og fra det tilsatte druejuicekoncentrat og vaniljesmagen — det er altså en kombination af naturligt mælkesukker og tilsat sødme, ikke udelukkende det ene eller det andet.

Kefir drikkes typisk direkte af flasken eller glasset, som en drikkeyoghurt, og bruges også i smoothies, over müsli eller som base i dressinger, hvor dens syrlige, let boblende karakter giver et andet præg end almindelig yoghurt. Den boblende fornemmelse skyldes netop gærkulturen, som under gæringen danner små mængder kuldioxid — en effekt, almindelig yoghurtkultur ikke giver.

Opbevaring: kefir er en kølevare og skal stå koldt fra køb til brug. Efter åbning bør flasken lukkes tæt og drikkes inden for få dage — de levende kulturer er følsomme over for temperaturudsving, og smagen bliver mere syrlig, jo længere flasken står åben. Kefir tåler ikke frysning godt: de levende bakterie- og gærkulturer og konsistensen ødelægges typisk af frysning, så flasken bør holdes på køl og bruges inden for holdbarhedsdatoen.

Kefir stammer oprindeligt fra Kaukasus-regionen, hvor drikken traditionelt er lavet med såkaldte kefirkorn — en levende kultur af bakterier og gær, der minder om en løs, klumpet gele. Den industrielle version, som denne flaske repræsenterer, bruger en standardiseret, kontrolleret kultur frem for de traditionelle kefirkorn, men følger samme grundlæggende gæringsprincip med både bakterier og gær.

Med en literpris på 20,20 kr. er dette en mejerivare i den lidt dyrere ende sammenlignet med almindelig mælk, hvilket afspejler både den mere komplekse gæringsproces med to kulturtyper og laktosebehandlingen, der gør produktet tilgængeligt for de, der normalt reagerer på mælkesukker.