Frilandsæg

Bakken med 6 æg koster 26,15 kr. hos Rema 1000, svarende til cirka 4,36 kr. pr. æg. Til sammenligning koster Remas skrabeæg-bakke Livskraft med 8 æg 34,55 kr. i samme netbutik, hvilket giver omkring 4,32 kr. pr. æg — de to ligger tæt på hinanden i stykpris, men repræsenterer to forskellige produktionsformer for hønerne.

Frilandsæg er en beskyttet betegnelse: hønerne skal have adgang til udendørs arealer i dagtimerne, i modsætning til skrabehøns, der kun har indendørs plads at bevæge sig på. Det er en produktionsform med krav til udearealets størrelse pr. høne, fastsat i EU's markedsstandarder for æg, og betegnelsen frilandsæg må kun bruges, når disse krav er opfyldt.

Varedeklarationen er kort — kun skalæg — og næringsindholdet pr. 100 gram (cirka to æg) er: 570 kJ/136 kcal, 9,2 gram fedt (heraf 2,7 gram mættet), 1,2 gram kulhydrat, 12 gram protein og 0,34 gram salt. Det er stort set identisk med, hvad man ser i andre hønseæg uanset produktionsform — forskellen mellem bur-, skrabe- og frilandsæg ligger i produktionsvilkårene for hønerne, ikke i ægget selv eller dets næringsindhold, som ikke ændres nævneværdigt af, om hønen har haft adgang til udearealer.

Æg er en af de mest alsidige råvarer i køkkenet: til kogning, stegning, bagning, røræg og som bindemiddel i alt fra farsretter til kager. Med 12 gram protein pr. 100 gram og en enkel, letforståelig ingrediensliste er ægget en nem og alsidig proteinkilde i den daglige kost, uanset om det spises til morgenmad, frokost eller som bindemiddel i aftensmaden.

Et æg består groft sagt af cirka 10 % skal, 60 % hvide og 30 % blomme, og langt de fleste af æggets vitaminer og mineraler, herunder A-vitamin og jern, sidder i blommen, mens hviden primært er protein og vand. Det er derfor blommen, der giver ægget farve og en stor del af smagen, mens hviden er den del, der stivner og giver struktur ved kogning og bagning.

Prisen på 26,15 kr. er den almindelige hyldepris i skrivende stund, uden kampagne at vente på. Opbevar æggene på køl, og brug altid dato-mærkningen på bakken som rettesnor for holdbarheden — den er mere præcis end en generel tommelfingerregel, fordi den er sat efter det enkelte pakkeri og læggetidspunkt.