Durum semolinamel

Det er den type sammenligning, der faktisk siger noget: to produkter fra samme mærke, samme størrelse, samme dag. Bruger man semolina til en opskrift, der beder om almindeligt mel, betaler man altså en overpris for en egenskab, man måske slet ikke får glæde af.

Semolina er ikke det samme som almindeligt hvedemel, og det er heller ikke fuldkornsmel. Det er den grovmalede kerne af durumhvede, en hård hvedesort, der især dyrkes til pasta. Varedeklarationen viser kun ét ingrediens — "fint formaltet semolina durumhvedemel" — med en almindelig sporallergen-oplysning om soja og sennep fra produktionen.

Det gullige, let grovkornede mel egner sig dårligt til lette kager og letrisen dej, men er første valg, når opskriften kalder på struktur: hjemmelavet pasta uden æg, brøddej med tæt krumme, eller som dusting-mel, der forhindrer dejen i at klistre til bageplade og hænder.

Til pasta blandes semolina typisk med vand (og undertiden lidt olivenolie) til en fast dej, der æltes grundigt og formes i hånden — det er sådan orecchiette og cavatelli traditionelt laves i Puglia. Til brød kan semolina erstatte en del af hvedemelet for at give en tættere, gulere krumme og en sprødere skorpe.