Dijon sennep

Deklarationen lyder: vand, 19 % formalede SENNEPsfrø, eddike, salt, gurkemejerod, peberekstrakt og surhedsregulerende middel (citronsyre). Ingredienser opstilles efter faldende vægt, så vand fylder mest, og sennepsfrøene er den anden ingrediens med 19 %. Frøtypen er ikke oplyst — der står formalede sennepsfrø, ikke brune eller sorte. Gurkemejerod er en klassisk farvegiver i sennep, og peberekstrakt bidrager til styrken.

En oplysning, der overrasker mange: dijon er en stilbetegnelse, ikke en beskyttet oprindelse. Moutarde de Bourgogne er en beskyttet geografisk betegnelse i EU, men en dijonsennep må produceres hvor som helst, og denne er en dansk vare fra Bähncke. Listen nævner desuden hverken vin, most eller druesaft, som mange forbinder med opskriften. Sådan læses varedeklarationen i netbutikken — deklarationen på selve emballagen er den juridisk gældende.

Tabellen pr. 100 gram: 396 kJ/95 kcal, 6,5 gram fedt heraf 0,4 gram mættede fedtsyrer, 0,9 gram kulhydrat heraf 0,7 gram sukkerarter, 5,3 gram protein og 5,4 gram salt. Fedtet kommer fra sennepsfrøenes egen olie — der står ingen tilsat olie i listen. Saltet på 5,4 gram lyder voldsomt, indtil portionen regnes med: en teskefuld på cirka 5 gram svarer til omkring 0,27 gram salt. Og 0,7 gram sukkerarter pr. 100 gram fortæller, at der stort set ingen sødme er i den, til forskel fra den søde pølsesennep, mange har stående ved siden af.

Efter åbning hører sennep på køl. Eddiken og saltet gør den holdbar længe, men styrken aftager: bidden kommer fra flygtige svovlforbindelser, der dannes, når frøet knuses og møder væske, og de fordamper over tid. En gammel åbnet sennep smager derfor mildere end en nyåbnet — kulde og et tætsluttende låg bremser processen.