Cervelatpølse

Pakken på 300 gram koster 18,95 kr. hos Rema 1000, altså 63,17 kr. pr. kilo. Fra samme producent ligger gl. dags spegepølsen på 400 gram til 39,95 kr., svarende til 99,88 kr. pr. kilo. De to tal skal ikke læses som en rangordning — de beskriver to forskellige varetyper. Cervelatpølse er en skoldet pålægspølse, hvor vand er en erklæret del af opskriften, mens en spegepølse er saltet og tørret og har afgivet vand undervejs. Deklarationerne siger det selv: her står 30 % vand, dér står 91 gram svinekød pr. 100 gram færdigvare.

Ingredienslisten er lang og værd at læse igennem: 48 % svinekød, 30 % vand, 12 % spæk, kartoffelstivelse, majsstivelse, salt, krydderier, dextrose, løg, emulgator (E 450, E 452), peber, koriander, muskatnød, ingefær, surhedsregulerende middel (E 330), hydrolyseret vegetabilsk protein af majs, farvestof (E 120) og konserveringsmiddel (E 250). E 450 er difosfater og E 452 polyfosfater; sammen med de to stivelser er det dem, der binder vandet i den findelte kødmasse. E 330 er citronsyre, E 120 er karmin — en rød farve udvundet af skjoldlus — og E 250 er natriumnitrit. Der står ingen starterkultur på listen, hvilket passer med, at pølsen ikke er fermenteret og tørret som en spegepølse.

Krydderiprofilen er skrevet ud i deklarationen: peber, koriander, muskatnød, ingefær og løg. Det er den milde profil, mange kender fra madpakken og fra rugbrødet med remoulade.

Næringsindholdet pr. 100 gram: 1.200 kJ / 290 kcal, 28 gram fedt heraf 12 gram mættede fedtsyrer, 2,3 gram kulhydrat heraf 1,0 gram sukkerarter, 8,8 gram protein og 1,9 gram salt. To tal falder i øjnene sammenlignet med de øvrige fire varer i dette udtræk: proteinet, som dér ligger mellem 15 og 19 gram, og saltet, som dér ligger mellem 3,0 og 4,4 gram. Begge dele følger af de 30 % vand — en pølse, der ikke har afgivet vand, har heller ikke koncentreret sit protein og sit salt. Pakken er registreret med mærket Dansk i netbutikken, bærer ikke Nøglehulsmærket, og feltet for oprindelsesland står tomt.

Cervelatpølse spises typisk kold som pålæg — på rugbrødet, i madpakken eller skåret i tern til en salat. Til forskel fra en tørret pølse holder den sig ikke i kraft af tørring: den er en vandholdig kølevare og skal blive på køl og hurtigt tilbage efter brug. Datoen på pakken gælder den uåbnede vare, og når pakken først er åbnet, er tæt tildækning og et koldt køleskab det eneste, der arbejder for dig. Skal resten fryses, tåler en skoldet pølse det, men konsistensen kan blive en anelse vådere efter optøning, netop fordi vandet er bundet i massen.