Grevefedt

En bakke grevefedt fra frilandsgris på 150 gram koster 16,95 kr. hos Rema 1000, svarende til 113,00 kr. pr. kilo. Til sammenligning koster den anden fedtvare i køleafdelingen, fedt med løg, 99,75 kr. pr. kilo for pakken på 200 gram. Grevefedtet er altså den dyrere af de to pr. kilo – en forskel, der givetvis hænger sammen med, at det her kommer fra frilandsgrise med en dokumenteret dyrevelfærdsmærkning, mens den billigere variant ikke har den samme oprindelsesangivelse.

Varedeklarationen er kort: fedtet er lavet på baggrund af 109 gram fedt af gris pr. 100 gram færdigvare, tilsat salt, peber og tørret timian. Ingen fyldstoffer, ingen konserveringsmidler, ingen E-numre – kun det rene, langsomt smeltede svinefedt krydret med de tre klassiske smagsgivere. Det gør varedeklarationen til en af de enkleste i hele køledisken.

Grisene bag varen er frilandsgrise, og bakken bærer to dyrevelfærdsmærker: Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og Bedre dyrevelfærd 3 hjerter – den højeste sværhedsgrad i det danske hjertemærke for dyrevelfærd, der går fra 1 til 3 hjerter. Det betyder i praksis, at dyrene har haft adgang til udendørs arealer og bedre plads end minimumskravet, hvilket typisk afspejler sig i en højere pris end almindeligt fedt fra konventionel produktion – hvilket også ses i kiloprisen sammenlignet med løgvarianten.

Næringsmæssigt er grevefedt en ren fedtvare: 3.544 kJ/862 kcal, 93 gram fedt (heraf 38 gram mættet), under 0,5 gram kulhydrat og sukkerarter, 2,5 gram kostfibre (fra krydderierne), 4,4 gram protein og 1,6 gram salt pr. 100 gram. Det er tal, der taler for sig selv: grevefedt er en traditionel, fedtrig smørepålæg, ikke en hverdagsvare til den, der tæller kalorier – men netop derfor også en vare, hvor kvaliteten af selve fedtet og grisens opvækst betyder mere end i mange andre kategorier.

Grevefedt spises koldt, direkte fra køleskabet, som pålæg på rugbrød – gerne med et drys ekstra salt eller ristede løg ovenpå, hvis man vil det klassiske greveudtryk. Bakken skal opbevares på køl og bruges inden for kort tid efter åbning, da det rene fedt harskner, hvis det står længe ved stuetemperatur eller lys. Et lufttæt låg eller husholdningsfilm over den åbnede bakke forlænger holdbarheden mærkbart, og som med andet rent fedt er det bedst at bruge en ren ske eller kniv, hver gang bakken åbnes, for at undgå at introducere fugt eller bakterier, der får fedtet til at harskne hurtigere.

Navnet "grevefedt" – nogle steder kaldet "grevinnefedt" – hører til den klassiske danske pålægstradition, hvor rent fedt fra grisen krydres enkelt og spises koldt på rugbrød, ofte til frokost eller som en del af en større pålægsanretning. I modsætning til postejer og forarbejdede pålæg er grevefedt en af de mest råvarenære pålægstyper på hylden: ingen tilsætningsstoffer, ingen emulgatorer, kun fedt, salt, peber og timian. Det gør varen let at gennemskue for den, der ønsker en kort og forståelig ingrediensliste, selvom det høje fedt- og kalorieindhold samtidig betyder, at det er en pålægstype, de fleste spiser i moderate mængder snarere end som daglig kost.