Kogt skinke

Pakken på 140 gram koster 12,13 kr. hos Rema 1000, svarende til 86,64 kr. pr. kilo. Det gør den kogte skinke betydeligt billigere pr. kilo end kædens kalkunbryst i samme Pålæg-afdeling og under samme REMA1000-mærke, hvor kiloprisen er 159,50 kr. — en forskel på 72,86 kr. pr. kilo mellem de to varer, begge fra samme producent og butik.

Ingredienslisten viser 87 % skinkekød, 9 % vand, salt, en salterstatning i form af kaliumklorid, dextrose, stabilisatoren E451, antioxidanten E301 og konserveringsmidlet E250. Kaliumklorid som delvis erstatning for almindeligt salt (natriumklorid) er en metode, der bruges til at holde det samlede natriumindhold nede, uden at gå helt på kompromis med den salte smag, kødprodukter typisk kræver for holdbarhed og smag.

Næringsindholdet pr. 100 gram er 468 kJ/111 kcal, 3,5 gram fedt (heraf 1,3 gram mættet), 0,9 gram kulhydrat, 0,9 gram sukkerarter (fra dextrosen), 19 gram protein og 1,8 gram salt. Saltindholdet på 1,8 gram er lavere end kalkunbrystets 2,3 gram i samme lot — begge tal direkte fra næringstabellerne på de to Rema-varer, og en sandsynlig konsekvens af netop kaliumklorid-erstatningen i skinken.

Varen bærer både REMA1000-mærket, som viser, at det er kædens eget produkt, og Nøglehullet, Fødevarestyrelsens mærke for det sundere valg i sin kategori — et naturligt resultat af det relativt lave fedt- og saltindhold sammenlignet med federe pålægstyper.

Kogt skinke er et af de mest almindelige pålægstyper i den danske madpakke og på rugbrødsbordet, og prisforskellen til kalkunbryst er formentlig et spørgsmål om råvarepris snarere end forarbejdningsgrad — begge er formet, skåret pålæg med en kort liste af tilsætningsstoffer til binding, farve og holdbarhed, blot baseret på hver sin kødtype.

Kogt skinke er en af de mest solgte pålægstyper i Danmark og en fast bestanddel af det klassiske smørrebrødsbord, hvor den ofte kombineres med sennep, syltede asier eller en skive ananas i den mere festlige udgave. Prisniveauet på 86,64 kr. pr. kilo placerer den i den billige ende af pålægssortimentet, typisk for et kædes eget mærke frem for en navngiven mærkevare.

Dextrose, som indgår i ingredienslisten, er en simpel sukkerart, der her primært bruges til at understøtte farvedannelsen og smagen under den kogte tilberedningsproces, ikke som en sødende ingrediens i traditionel forstand — det afspejles i, at det samlede sukkerindhold på 0,9 gram pr. 100 gram er lavt.

Stabilisatoren E451, difosfat, bruges i forarbejdet kød til at binde vand og forbedre skæreevnen, så skinken kan skæres i tynde, ensartede skiver uden at falde fra hinanden — en praktisk egenskab for pålæg, der skal ligge pænt på brødet.

Som med andre former for forarbejdet kød bør en åbnet pakke opbevares koldt og bruges inden for kort tid, typisk et par dage, afhængigt af den specifikke holdbarhedsdato på pakken. Den korte holdbarhed efter åbning skyldes, at kødet er skåret i tynde skiver med en stor overflade, der er mere udsat for bakterievækst end et helt, usnittet stykke kød.