Madfløde 13%

Forskellen på Lactofree og en almindelig madfløde ligger ikke i opskriften, men i ét ekstra trin: laktaseenzym er tilsat, så mælkesukkeret spaltes, før varen forlader fabrikken. Resultatet er en fløde, kroppen optager uden laktase i tarmen — men med samme fedtprocent, samme evne til at tåle varme i gryden og samme anvendelse i sauce og suppe som den fløde, den er lavet efter.

Det eneste, der ændrer sig i praksis, er smagen en anelse: den spaltede laktose (glukose og galaktose) smager lidt sødere end den oprindelige laktose, hvilket nogle laktosefri produkter er kendt for. Det er en kemisk konsekvens af selve processen, ikke et tilsat sødemiddel.

Fedtprocenten afgør, hvad en fløde kan bruges til. Kaffefløde ligger omkring 18 %, madfløde omkring 13 %, og letfløde helt ned til 9-10 % — fælles for dem er, at ingen af dem kan piskes stive. Det kræver piskefløde med mindst cirka 35-38 % fedt, fordi det er fedtkuglerne, der skal kunne indkapsle luft under piskningen.

13 % fedt er et fornuftigt mellemniveau til madlavning: nok fedt til, at saucen bliver cremet og ikke skiller ved kogning, men uden at gøre retten så tung, som piskefløde ville gøre den, hvis den blev brugt i samme mængde.

En åbnet karton fløde skal opbevares tildækket på køl og bruges inden for få dage — mejeriprodukter med fløde er følsomme over for bakterievækst, når emballagen først er brudt. Skru eller fold kartonen tæt til efter brug, og stil den bagerst i køleskabet, hvor temperaturen er mest stabil, ikke i lågen.

Er fløden sur i lugten, tyk i konsistensen eller har den skilt sig synligt, skal den kasseres, uanset hvad datoen siger — det gælder al fløde, laktosefri som almindelig.