Dipmix m. dild

11,95 kr. for 14 gram giver 853,57 kr. pr. kilo regnet på selve pulveret. Det er det tal, prisskiltet i butikken typisk viser, men det er misvisende at sammenligne det direkte med kiloprisen på en færdiglavet dip fra køledisken, fordi posen her kun er råvaren til smagen — ikke den færdige mængde mad.

Når pulveret blandes med 1,5 dl cremefraiche eller skyr, tilføres omkring 150-160 gram væske til de 14 gram pulver. Den færdige dips vægt bliver dermed over ti gange større end pulverets, og kiloprisen på den færdige portion falder tilsvarende. RadarSuper viser kiloprisen på varen, som den sælges — men her er det værd at vide, hvad tallet faktisk dækker over.

Ingredienslisten er kort: maltodekstrin (kartoffel, majs), mælkesukker (mælk), modificeret kartoffelstivelse, sukker, salt, 3 % dild, 2 % løgpulver, smagsforstærker (E621), gærekstrakt, dildekstrakt og aroma. Mælkesukker er fremhævet med kapitæler i deklarationen, fordi laktose fra mælk er et af de otte lovpligtige hovedallergener — det gælder, selvom mængden er lille.

E621 er mononatriumglutamat, en almindelig smagsforstærker i pulverbaserede dip- og saucemixer, som forstærker den umamiagtige, salte smag uden selv at have nogen selvstændig karakter. Der er intet ulovligt eller usædvanligt ved brugen — det er standard i kategorien.

Rør posens indhold ud i 1,5 dl cremefraiche, skyr eller en anden syrnet mælkeprodukt, og lad blandingen stå køligt i 10-15 minutter, før den serveres — det giver dild og løgpulver tid til at trække smag ud i basen, og dippen bliver mere ensartet i konsistensen.

Det er en hverdagsklassiker at servere til chips ved en filmaften eller til et råkostfad med gulerod, agurk, peberfrugt og cherrytomater. Fordi pulveret vejer så lidt, tager en pose ikke megen plads i skabet, og en åben pose bør lukkes tæt for at holde pulveret tørt mellem brug.