Boysenbærmarmelade

Glasset på 600 gram koster 47,58 kr. hos Bilka, svarende til 79,30 kr. pr. kilo. Det er en marmelade lavet på boysenbær, et hybridbær, der oprindeligt blev fremavlet ved at krydse hindbær og brombær — en oprindelse, der stadig kan smages i den færdige marmelade, som kombinerer hindbærrets sødme med brombærrets syrlige, dybe smag.

Ifølge deklarationen er marmeladen fremstillet af 46 gram boysenbær pr. 100 gram, hvilket er en forholdsvis høj bæråndel for en marmelade. Ingredienslisten består derudover af sukker, vand, geleringsmidlet pektin, det syreregulerende middel citronsyre og konserveringsmidlet kaliumsorbat. Fordi boysenbær plukkes fra buske, oplyser producenten selv, at der kan forekomme utilsigtede plantedele i glasset — en detalje, der er værd at kende, hvis man støder på et lille stilkfragment eller lignende i marmeladen.

Den Gamle Fabrik har produceret marmelader og frugtdrikke i mere end 175 år, og produktionen foregår ifølge producenten stadig i åbne gryder uden decideret trykkogning — en skånsom metode, der er med til at bevare bærrenes naturlige smag og konsistens bedre end en mere industrialiseret, hurtig produktionsproces.

Næringsindholdet pr. 100 gram er 897 kJ svarende til 214 kcal, 0,5 gram fedt, 51 gram kulhydrat, heraf hele 50 gram sukkerarter, og 0,5 gram protein — tal, der er typiske for en klassisk, sukkersødet marmelade, hvor sukker udgør størstedelen af kulhydratindholdet og samtidig fungerer som en del af konserveringen sammen med kaliumsorbat.

Marmeladen bruges klassisk på en friskbagt bolle eller morgenbrød med smør eller ost, hvor den syrligt-søde bærsmag balancerer godt mod det fede smør eller den salte ost. Den fungerer også som et syrligt-sødt lag i en lagkage sammen med luftig flødeskum og vaniljecreme, hvor boysenbærrets dybde adskiller sig fra en mere ensidig hindbær- eller jordbærmarmelade. Et åbnet glas bør opbevares på køl og bruges med en ren ske eller kniv hver gang, for at holde marmeladen frisk længst muligt — et uåbnet glas holder sig ved almindelig stuetemperatur, mørkt og tørt, indtil det åbnes.

Marmelade som konserveringsmetode har rødder flere hundrede år tilbage, hvor en høj koncentration af sukker sammen med syre fra frugten fungerede som en praktisk måde at holde på sæsonens bær og frugter langt ud over selve sæsonen, længe før køleskabet gjorde konservering til en mindre presserende opgave i husholdningen. Det grundprincip gælder stadig i dag: sukkerindholdet i en klassisk marmelade som denne er ikke kun et smagsvalg, men også en del af selve holdbarhedsmekanismen, sammen med det tilsatte konserveringsmiddel. Boysenbær er relativt sjældne at finde friske i danske butikker, da bærret primært dyrkes kommercielt i USA og New Zealand og ikke egner sig godt til langdistancetransport i frisk stand — det gør en marmelade som denne til en af de mest tilgængelige måder at stifte bekendtskab med bærret på i et dansk køkken, uden selv at skulle dyrke eller importere det friskt.