Sour cream & onion

Dette udtræk indeholder to poser med samme smagsretning, og de kan derfor lægges direkte ved siden af hinanden. Remas egen pose på 250 gram koster 11,71 kr., altså 46,84 kr. pr. kilo. Taffels pose på 175 gram koster 12,00 kr., altså 68,57 kr. pr. kilo. Prisskiltene ligner hinanden — 11,71 kr. mod 12,00 kr. — men indholdet gør det ikke: der er 75 gram til forskel, og pr. kilo er afstanden 21,73 kr.

Det er den enkleste illustration af, hvorfor kiloprisen er tallet, der er værd at sammenligne på. To poser i samme hylde til stort set samme beløb kan indeholde vidt forskellige mængder, og posestørrelsen er ikke altid det, øjet fanger først.

Sammenligningen gælder de to varer i dette udtræk og siger intet om resten af hylden. Og de to poser er ikke identiske: deklarationerne er beslægtede, men ikke ens, hvilket afsnittet nedenfor gør rede for.

Ingredienslisten begynder med to procenttal: 60 % kartoffel og 35 % vegetabilske olier af solsikke og raps. De to tal lægger sig til 95 procent, og resten — de sidste fem procent — er salt og krydderiblanding. Det er hele varen.

Den oplysning kan verificeres mod næringstabellen: 35 gram fedt pr. 100 gram er nøjagtig det, ingredienslisten lover. Af de 35 gram er kun 2,8 gram mættede fedtsyrer, hvilket følger af olievalget; solsikke- og rapsolie indeholder væsentligt mindre mættet fedt end kokos- og palmefedt.

Krydderiblandingen består af salt, vallepulver, sukker, løgpulver, maltodextrin, skummetmælkspulver, gærekstrakt, ostepulver med emulgator (E 339, natriumfosfat), hvidløgspulver, syre (E 270, mælkesyre), persille, løvstikke, løgaroma og cremefraichearoma. Der er ingen farvestoffer på listen. Løvstikken er det usædvanlige indslag og forklarer den grønne undertone, som mange forbinder med netop denne smagsvariant.

Mælk optræder tre steder i deklarationen: vallepulver, skummetmælkspulver og ostepulver. Posen er derfor hverken mælkefri eller vegansk. Derudover står der kan indeholde spor af hvede, hvilket gør varen uegnet ved cøliaki og ved hvedeallergi. Det er en oplysning om produktionen, ikke om opskriften — der er ikke tilsat hvede.

Sprødhed er et fugtspørgsmål. En åben pose trækker fugt fra luften, og chipsene bliver seje uanset hvor lang tid der er tilbage af holdbarheden. Rul posen sammen og sæt en klemme på, eller hæld resten i en tætsluttende dåse, og stil den tørt ved stuetemperatur. Køleskabet er en dårlig idé: luften dér er fugtig, og chipsene bliver hurtigere bløde.

Er de blevet seje alligevel, kan de reddes én gang: spred dem ud på en bageplade og giv dem få minutter i en varm ovn, og lad dem køle af, inden de spises. Fedtet i chipsene harskner med tiden, og det er den grænse, holdbarhedsdatoen handler om.