Soft pitabrød

Posen på 375 gram koster 13,05 kr. hos Rema 1000, svarende til 34,80 kr. pr. kilo. Varen ligger i frostdisken, hvilket betyder, at brødene er bagt og derefter nedfrosset, klar til at blive tøet op eller varmet direkte fra frost — en almindelig praksis for brødvarer, der skal kunne holde sig frosne i lang tid uden at tørre ud eller miste struktur.

Ingredienslisten er kort og typisk for et blødt pitabrød: hvedemel, vand, gær, rapsolie, hvedegluten (tilsat for at give en mere elastisk, luftig krumme), salt tilsat jod, sukker, fortykningsmidlet E 412 (guarkernemel, et naturligt fortykningsmiddel udvundet af guarbønner), hvedemaltmel, melbehandlingsmidlet E 300 (ascorbinsyre, altså C-vitamin, brugt til at forbedre dejens bageegenskaber) og enzymer fra hvede. Varen indeholder dermed gluten to gange over — både fra selve hvedemelet og fra det tilsatte hvedegluten — hvilket forklarer den bløde, elastiske konsistens, "soft" i navnet henviser til.

Saltet er tilsat jod, en praksis der er almindelig i danske brødvarer og en del af den generelle folkesundhedsstrategi mod jodmangel i befolkningen — det er ikke unikt for dette produkt, men værd at nævne, fordi det ofte overses i ingredienslister.

Næringsindholdet pr. 100 gram er: 1.087 kJ/257 kcal, 3,4 g fedt (heraf kun 0,3 g mættede fedtsyrer), 46 g kulhydrat, 3,9 g kostfibre, 8,7 g protein og 1,3 g salt. Det relativt høje kulhydratindhold og det moderate fiberindhold er typisk for hvedebaseret brød, mens det lave fedtindhold afspejler, at pitabrød traditionelt bages uden meget fedtstof i selve dejen.

Pitabrød af denne bløde type bruges klassisk som lomme til fyld — kød, salat, dip — eller flad som tilbehør til dips som hummus og tzatziki. Fra frost varmes brødene typisk et par minutter i ovn eller på en tør pande, til de bliver bløde og let bøjelige igen; mikrobølgeovn kan bruges til hurtig optøning, men giver ikke samme sprødhed i overfladen som ovn eller pande. Ubrugte brød kan lægges tilbage i fryseren, hvis posen ikke tømmes på én gang, så længe de emballeres tæt for at undgå frostskader.

At fryse brød lige efter bagning frem for at lade det ligge fremme ved stuetemperatur er faktisk den metode, der bedst bevarer et brøds friskhed over tid: frysning stopper den proces, hvor stivelsen i brødet gradvist omkrystalliserer og gør det tørt og smuldrende (den såkaldte retrogradering), mens den samme proces går langt hurtigere ved stuetemperatur. Det er en del af forklaringen på, at frosset pitabrød ofte smager friskere end et brød, der har ligget fremme i en pose på køkkenbordet i flere dage.