Banan chips

Posen på 90 gram koster 12,00 kr. hos Rema 1000, svarende til 133,33 kr. pr. kilo. Det er under halvdelen af kiloprisen på den tørrede mango fra samme mærke i dette udtræk, som koster 300 kr. pr. kilo — to tørrede, økologiske frugtsnacks fra Naturens Lækkerier, men med en betydelig forskel i kilopris, der afspejler råvareprisen på henholdsvis banan og mango.

Ingredienserne er banan (68 %), kokosolie og rørsukker, alt økologisk. I modsætning til den tørrede mango, hvor listen kun er "tørret mango", er banan chips altså friturestegt i kokosolie og tilsat rørsukker — det er den proces, der giver chipsene deres sprøde struktur, i modsætning til mangoens sejere, mere frugtagtige konsistens.

Næringsindholdet pr. 100 gram er 2.146 kJ/513 kcal, 25 gram fedt (heraf 22 gram mættet), 68 gram kulhydrat (heraf 13 gram sukkerarter), 5,7 gram kostfibre og 1,9 gram protein. Det høje indhold af mættet fedt — 22 ud af 25 gram fedt i alt — kommer fra kokosolien, som er naturligt rig på mættede fedtsyrer, i modsætning til de fleste andre plantefedtstoffer. Det er en faktuel egenskab ved kokosolie som friturefedt, ikke en vurdering af, om produktet passer ind i en given kost.

Fremstillingen af banan chips adskiller sig fra den simple tørring, tørret mango gennemgår: banantyndede skiver friturestegtes i olie ved høj temperatur, hvilket fjerner det meste af vandindholdet hurtigere end lufttørring og samtidig giver den karakteristiske sprøde, let sprøde struktur — en anden metode end den lange, langsomme tørreproces, der bruges til mango. Rørsukkeret tilsættes typisk i selve friturestegningen eller som en let belægning bagefter, hvilket forklarer, hvorfor sukkerindholdet på 13 gram pr. 100 gram er lavere end i mangoen, selvom begge produkter er søde snacks.

Den lille pose på 90 gram er tænkt som en snack til flere omgange eller til at dele — friturestegte chips af denne type er markant mere energitætte end frisk banan, både på grund af den fjernede vand og den tilsatte olie under friturestegningen. Sammenlignet med den tørrede mango i samme udtræk (353 kcal/100 g) ligger banan chipsene højere i energitæthed (513 kcal/100 g), primært på grund af fedtindholdet fra frituren.

Chips af denne type holder sig sprøde længst, hvis posen lukkes tæt efter åbning og opbevares tørt — fugt er den største fjende af sprødheden. Med en kilopris, der er mindre end halvdelen af mangoens fra samme mærke, er banan chips det billigere valg pr. kilo blandt de to tørrede frugtsnacks i dette udtræk, men de to smager og bruges forskelligt, og valget handler i praksis mere om præference end om pris.

Banan chips bruges ofte som topping til müsli eller havregrød, hvor den sprøde struktur giver en anden bid end de bløde havreflager, eller simpelthen som en selvstændig snack til tasken eller madpakken. Sammenlignet med almindelige chips af kartoffel er banan chips markant mere energitætte og søde, hvilket gør dem til en anden type snack, selv om formen og den sprøde struktur kan minde om hinanden ved første øjekast.