Makroner

Posen på 250 gram koster 9,00 kr. hos Rema 1000, svarende til 36,00 kr. pr. kilo — den næstlaveste kilopris blandt kageprodukterne fra Remas eget mærke i dette udtræk, kun overgået af kammerjunkerne på 23,17 kr. pr. kilo; til sammenligning ligger tvebakkerne på 50,07 kr. pr. kilo.

Makroner er de bløde, hvide småkager med en sprød overflade og et sejt, mandelagtigt indre — traditionelt bagt af æggehvide, sukker og mandler, men ingredienslisten her viser en opskrift uden faktiske mandler: til 100 gram færdigvare bruges 82 gram sukker, 21 gram æggehvide, 13 gram hvedestivelse, rapsolie, dextrose, tørret glukosesirup, hævemidlet E 503 (ammoniumcarbonater) og bitter mandelaroma, der giver den genkendelige smag uden mandler i selve opskriften.

Næringsindholdet pr. 100 gram: 1.684 kJ/397 kcal, kun 1,0 gram fedt, heraf under 0,1 gram mættede fedtsyrer, 94 gram kulhydrat, heraf hele 83 gram sukkerarter, 0,6 gram kostfibre, 2,6 gram protein og 0,10 gram salt. Det ekstremt høje sukkerindhold og det lave fedtindhold er typisk for makroner: kagen er i praksis mest sukker og æggehvide, pisket luftig og bagt sprød udenpå. Nøglehulsmærket bæres ikke af varen.

Selvom mandler ikke indgår i selve opskriften, oplyser varedeklarationen, at posen kan indeholde spor af jordnødder, mælk, mandler og hasselnødder — vigtigt at kende for husstande med nøddeallergi, da produktionslinjen kan give krydskontaminering.

Makroner spises typisk som de er, til kaffen, eller bruges som pynt oven på lagkager, is og andre desserter, hvor den sprøde-seje kontrast fungerer godt mod noget blødt. De holder sig sprøde længe, hvis posen lukkes tæt til mellem hver gang — fugt fra luften er det eneste, der for alvor ødelægger konsistensen. Prisen på 9,00 kr. for 250 gram er den almindelige hyldepris i dette udtræk, uden registreret kampagne.

Hævemidlet E 503, ammoniumcarbonater, er en klassisk bagepulvertype til netop denne slags flade, luftige kager: den frigiver kuldioxid og en smule ammoniak under bagningen, hvilket giver den lette, porøse struktur, mens ammoniakken forsvinder helt, når kagen er bagt færdig og afkølet. Det er en gammel teknik, der stadig bruges, fordi den giver et andet — mere sprødt og mindre "brødagtigt" — resultat end de mere almindelige bagepulvertyper baseret på natron eller bagepulver med fosfat.