Basmati ris

Posen på 1 kilo koster 17,95 kr. hos Rema 1000, og da den vejer præcis et kilo, er stykpris og kilopris det samme tal: 17,95 kr. pr. kilo. Her er der ingen omregning at lave og ingen anden ris at holde tallet op imod — de øvrige varer i dette udtræk er nødder, og en kilopris på nødder siger intet om ris. Så tallet står alene, som det, det er: en registreret pris, ikke en sammenligning. Prisen står som varens almindelige pris i netbutikken.

Varedeklarationen består af én sætning: afskallede og polerede langkornede basmatiris. Afskallet betyder, at den ydre avne er fjernet; poleret betyder, at også klidlaget og kimen er slebet af, og det er dér, forskellen mellem hvide og fuldkornsris ligger. Der er ikke tilsat noget — ingen olie, intet salt, ingen aroma — og der er ingen allergenoplysninger på listen. Netbutikken angiver ikke oprindelsesland i noget felt, så hvor risen er dyrket, fremgår ikke online; det står eventuelt på posen, og den deklaration er den juridisk gældende.

Pr. 100 gram tørvægt viser tabellen 1.514 kJ / 357 kcal, 1,2 gram fedt heraf 0,3 gram mættede fedtsyrer, 77 gram kulhydrat heraf under 0,5 gram sukkerarter, 1,0 gram kostfibre, 9,0 gram protein og 0,03 gram salt. Tallene gælder den tørre ris i posen — kogt ris optager vand og vejer omkring det tredobbelte, så energien pr. tallerken er tilsvarende lavere end tabellen umiddelbart antyder. Nøglehulsmærket står ikke blandt de mærker, netbutikken har registreret på varen; her står kun kædens eget mærke. Det hænger sammen med tabellen: Nøglehullet stiller i korn- og risvarer krav om fuldkorn og kostfibre, og en poleret hvid ris har fået netop de dele fjernet, der bærer fibrene. Tabellen viser 1,0 gram kostfibre pr. 100 gram. Det er hverken ros eller kritik af risen — det er forklaringen på, hvorfor mærket ikke er der.

Basmati er en langkornet ris, hvis korn bliver længere og forbliver løse under kogning, i modsætning til de kortkornede ris, der klistrer. Den dufter karakteristisk, og navnet betyder da også noget i retning af duftende. I dansk hverdagsmad hører den til under karryretter, kyllingegryder og alt med sauce, hvor risen skal kunne suge til sig uden at klumpe. Skyl den i koldt vand, indtil vandet er næsten klart — det fjerner løs stivelse fra poleringen og er den enkleste vej til løse korn.

En uåbnet pose hvide ris holder længe på et tørt og mørkt sted, og holdbarheden er ikke det kritiske punkt her. Det er derimod de kogte ris: de skal køles hurtigt ned og sættes på køl, hvis de skal gemmes, og varmes godt igennem inden servering. Ris, der står lunt på køkkenbordet i timevis efter kogning, er den klassiske fejl — ikke fordi risen er dårlig, men fordi lunkne kogte ris er et godt sted for bakterier at vokse.