Tørret timian

Bøtten med 30 gram tørret timian koster 7,40 kr. hos Rema 1000, og netbutikken omregner prisen til 246,67 kr. pr. kilo. Kilo er dog en dårlig målestok for et krydderi — ingen køber timian i kilovis. Det tal, der kan bruges til noget, er prisen pr. gram: 7,40 kr. for 30 gram giver 24,7 øre pr. gram. Dertil kommer spørgsmålet om, hvor langt 30 gram rækker, og der er tørret timian nøjsom: en gryderet tager typisk en halv til en hel teskefuld, altså omkring et gram. De øvrige fire varer i dette udtræk er søde og salte smørepålæg, så der findes ingen sammenlignelig krydderivare at holde prisen op imod her — og en sammenligning på tværs af varegrupper ville ikke sige noget.

Varedeklarationen fylder ét ord: timian. Der er hverken salt, sukker, aroma, olie eller antiklumpningsmiddel i bøtten, og det er ikke en selvfølge — mange krydderiblandinger indeholder salt eller et bærestof, som fortynder krydderiet og flytter rettens saltbalance. Her er indholdet den tørrede urt og intet andet, så doseringen kun handler om smag.

Efter ingredienslisten følger en sporerklæring, og den er lang: varen kan indeholde spor af hvede, byg, jordnødder, mælk, mandler, selleri og sennep. De syv er ikke ingredienser. Det er producentens oplysning om, at varen håndteres eller pakkes samme sted som de råvarer, og at krydsforurening ikke kan udelukkes. For de fleste betyder linjen ingenting; for en cøliakipatient eller en med jordnøddeallergi er det præcis den, der afgør, om bøtten kan stå i skabet. Deklarationen på selve emballagen er den juridisk gældende og bør tjekkes, når allergi er på spil.

Der er ingen næringsdeklaration på varen i netbutikkens data — feltet er tomt, og derfor gengiver vi hverken energi, fedt, kulhydrat eller salt her. Vi regner os ikke frem til tal, der ikke er oplyst. Det er i øvrigt ikke en fejl: urter og krydderier er blandt de varegrupper, EU's mærkningsregler undtager fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration, fordi de spises i mængder langt under et gram, hvor tal pr. 100 gram ikke siger noget brugbart om måltidet.

I dansk madlavning hører tørret timian til de urter, der kommer i tidligt: gryderetter, brun sovs, ovnkartofler og rodfrugter, tomatsauce, marinader til svinekød — og i den klassiske leverpostej står den side om side med hvid peber og allehånde. Tørrede blade slipper smagen langsomt og skal have både varme og tid, modsat friske urter, der først ryger i til sidst. Bøtten skal stå mørkt, tørt og lukket, og ikke på hylden over komfuret, hvor damp og varme trækker aromaen ud.