Ciabatta

Brødet på 300 gram koster 7,16 kr. hos Rema 1000, svarende til 23,87 kr. pr. kilo — en af de laveste kilopriser i dette udtræk, fordi brød generelt er en billig kulhydratkilde sammenlignet med kød, ost og færdigretter. Det er en italiensk-inspireret ciabatta fra Remas eget mærke, kendt for sin flade form, luftige krumme og sprøde skorpe.

Ingredienslisten viser 63 % hvedemel og 31 % vand som base, tilsat hvedegluten (for den elastiske, sejge tekstur, der kendetegner ciabatta), salt, ekstra jomfruolivenolie (som giver den karakteristiske, let frugtige smag, mange forbinder med italiensk brød), gær og tørret rugsurdej — en kombination af rugmel og surdejskultur, der tilføjer dybde og en let syrlig undertone uden at gøre brødet til et egentligt surdejsbrød. Solsikkeolie, hvedemaltmel og enzymer (fra hvede) runder deklarationen af, sammen med en smule alkohol, som typisk bruges som konserveringshjælp i emballerede brødprodukter for at forlænge holdbarheden uden kunstige konserveringsmidler.

Brødet kan indeholde spor af byg, havre, mælk og sesam — relevant for allergikere, selvom ingen af delene er direkte ingredienser. Det skyldes typisk delte produktionslinjer i bageriet, hvor flere brødtyper med forskellige ingredienser bages i samme lokale.

Næringsindholdet pr. 100 gram: 1.061 kJ/251 kcal, kun 2,2 gram fedt (heraf 0,4 gram mættet — et fedtfattigt brød, som det er typisk for brød uden smør eller mælk i opskriften), 49 gram kulhydrat (heraf 3,2 gram sukkerarter), 2,6 gram kostfibre, 7,4 gram protein og 1,0 gram salt. Det er en næringsprofil, der ligner de fleste hvedebaserede italienske brød: højt kulhydratindhold fra melet, moderat protein fra glutenet og lavt fedtindhold, fordi opskriften ikke indeholder mælkeprodukter eller store mængder fedtstof ud over olivenolien.

Ciabatta er navngivet efter sin flade, aflange form, der minder om en hjemmesko — "ciabatta" betyder tøffel på italiensk. Den bruges klassisk til at bage sandwich af, formen giver et stort overfladeareal til pålæg, eller skæres i tykke skiver til at dyppe i olivenolie og balsamico, eller ristes og gnides med hvidløg som bruschetta-base. Den luftige krumme med store huller stammer fra en høj hydrering i dejen — den relativt store vandandel på 31 % — som skaber damp under bagningen og danner de karakteristiske luftlommer.

Opbevaring: brød af denne type holder sig bedst ved stuetemperatur i den originale pose eller en brødpose de første par dage — køleskabet fremskynder faktisk, at brød bliver hårdt, fordi stivelsen omkrystalliserer hurtigere ved køleskabstemperatur end ved stuetemperatur. Skal brødet holde længere, er frysning den bedste løsning: skær det i skiver eller halve inden frysning, så man kan tage netop den mængde, der skal bruges, og riste det direkte fra frost.