Icetea fersken

Flasken på 200 milliliter koster 1,88 kr. hos Rema 1000, svarende til 9,40 kr. pr. liter. Det er kædens egen icetea med ferskensmag, i drikkevareafdelingen ved siden af sodavand og vand. Til sammenligning koster Remas iskaffe 28,00 kr. pr. liter i samme afdeling — omkring tre gange så dyrt pr. liter som icetean. Forskellen giver mening ud fra ingredienslisten: icetean er for langt størstedelens vedkommende vand, mens iskaffen indeholder betydelige mængder mælk og kaffeekstrakt.

Ingredienslisten er 99 % vand, sukker, sødestoffer (E 952, E 955, E 954), syre (E 330), 0,09 % sort te-ekstrakt, ferskenaroma, det surhedsregulerende middel E 331 og 0,03 % koncentreret ferskensaft. Bemærk mængderne: te-ekstraktet udgør under en tiendedel af en procent, og den koncentrerede ferskensaft endnu mindre — smagen kommer i høj grad fra aromastoffet ferskenaroma snarere end fra rigtig fersken eller te i nævneværdig mængde.

Næringsindholdet pr. 100 ml er kun 9 kJ/2 kcal, under 0,5 gram fedt, under 0,5 gram kulhydrat, under 0,5 gram kostfibre, under 0,5 gram protein og 0,05 gram salt. Det næsten kalorietomme regnskab hænger sammen med brugen af de tre sødestoffer (blandt andet cyclamat, sucralose og saccharin) frem for almindeligt sukker som primær sødekilde, selvom sukker også står på ingredienslisten i mindre mængde.

Icetea med kunstige sødestoffer er blevet en fast del af drikkevaresortimentet hos alle store kæder, netop fordi det giver en sødet, smagsat drik uden det kalorieindhold, en sukret læskedrik ville have. Med en literpris på 9,40 kr. hører den til blandt de billigste drikkevarer i afdelingen, uanset om man sammenligner med sodavand, saft eller mælkebaserede drikke som iskaffen.

Flasken bør drikkes kold og opbevares køligt og mørkt, indtil den åbnes. Den lille flaskestørrelse på 200 ml gør den velegnet som enkeltportion, for eksempel i en madpakke, hvor en større flaske ville risikere at blive halvdrukket og miste sin friskhed, inden den blev tømt.

De tre sødestoffer på ingredienslisten er alle godkendt til brug i læskedrikke inden for EU's gældende grænseværdier og er blandt de mest almindelige alternativer til sukker i lightprodukter. Kombinationen af flere sødestoffer i stedet for ét er en almindelig praksis i fødevareindustrien, da forskellige sødestoffer kan udligne hinandens eventuelle bismag og tilsammen give en sødme, der ligger tættere på almindeligt sukker end et enkelt sødestof alene ville gøre.