Borup vand

Flasken på 1 liter koster 7,95 kr. hos Rema 1000, hvilket her direkte er literprisen. Det gør det demineraliserede vand billigere pr. liter end Borups 32 % eddikesyre fra samme mærke, der koster 18,95 kr. pr. liter — en forskel, der afspejler, at eddikesyre er en langt mere forarbejdet og koncentreret kemisk vare end simpelt renset vand.

Ifølge varebeskrivelsen bruges vandet primært til efterfyldning af dampstrygejern og akkumulatorer, altså bilbatterier og lignende, samt til andre husholdnings- og tekniske formål, hvor almindeligt postevand ikke er egnet. Ingredienslisten er så enkel, den kan blive: demineraliseret vand, 100 %.

Demineraliseret vand er postevand, der er renset for mineraler og salte gennem en proces som ionbytning eller destillation, så det ikke længere indeholder de kalk- og mineralpartikler, der findes i almindeligt vand fra hanen. Grunden til, at det bruges til strygejern og akkumulatorer, er netop fraværet af disse mineraler: i et strygejern ville almindeligt postevand over tid aflejre kalk inde i dampkammeret og tilstoppe dyserne, mens et akkumulator kræver rent vand uden ledende mineraler for ikke at forstyrre den kemiske proces i battericellerne.

Varen hører hjemme i kategorien kemisk-teknisk under husholdningsafdelingen, hvilket adskiller den klart fra drikkevand — selvom demineraliseret vand ikke i sig selv er giftigt, er det ikke beregnet eller markedsført til drikkeformål, og det mangler de mineraler, kroppen normalt får fra almindeligt drikkevand. Det skal opfattes og bruges som en teknisk væske, ikke en flaske vand til køleskabet.

I praksis er en literflaske et fornuftigt format til hjemmet: nok til flere påfyldninger af et strygejern over tid, uden at man skal købe en stordunk, man aldrig når at bruge op. Opbevaring er ukompliceret — flasken kan stå tørt ved stuetemperatur, uden krav om køling eller mørke, da vandet ikke indeholder noget, der kan blive harskt eller nedbrydes af lys, sådan som fødevarer typisk gør.

Demineraliseret vand fremstilles typisk gennem ionbytning, hvor vandet ledes gennem harpikser, der binder mineralioner som calcium og magnesium og erstatter dem med hydrogen- og hydroxidioner, så slutresultatet er praktisk talt mineralfrit vand. Metoden adskiller sig fra destillation, hvor vand fordampes og kondenseres for at efterlade urenheder bag, men resultatet er i praksis sammenligneligt: et vand, der næsten udelukkende består af H2O uden opløste salte og mineraler. Ud over strygejern og akkumulatorer bruges denne type vand ofte også til luftbefugtere, hvor almindeligt postevand kan efterlade et hvidt kalkstøv i rummet, samt til opblanding af kemikalier, hvor mineralindholdet i almindeligt postevand kan forstyrre en kemisk reaktion eller balance. For biler er akkumulatorer — bilbatterier — et af de mest almindelige anvendelsesområder, da mineralerne i almindeligt postevand over tid kan aflejre sig inde i battericellerne og forringe batteriets funktion og levetid. Fordi vandet ikke indeholder mineraler, smager det ofte fladt eller intetsigende sammenlignet med almindeligt drikkevand eller kildevand — endnu en grund til, at det ikke er tiltænkt som drikkevand, selv om det teknisk set ikke er farligt at indtage i mindre mængder.